Fleksibel havnelogistik til store havvind-komponenter
Odense Havn spiller en central rolle, når store og komplekse havvindprojekter skal faciliteres effektivt og sikkert.
Havnen er netop nu marshallinghavn for oplagring af nogen af verdens længste havvindmøllevinger med en længde på 108 meter. Producenten af havvindmøllevingerne er Siemens Gamesa, som har produceret vind-komponenten i Aalborg som led i et internationalt havvindprojekt.
Høje krav til areal, sikkerhed og tempo
Projektet stillede høje krav til både store havnearealer, sikkerhed og logistik. Med korte deadlines og komponenter i en størrelse, der kræver en særlig håndtering og havneinfrastruktur, var der behov for en løsning, hvor hele processen fra skib til oplagring kunne gennemføres smidigt, sikkert og med fleksibilitet efter kundes ønske.
Gennem tæt dialog mellem Siemens Gamesa og Odense Havn blev den rette løsning hurtigt identificerede, der matchede behovet. Nøgleord var ”fleksibilitet” og ”tilpasningsparathed”. Havnen råder over store, sammenhængende oplagsarealer og en infrastruktur, der er designet til transport af heavy-duty-komponenter. Det gjorde det muligt at losse vingerne fra skib, transportere dem internt via Heavy Highway, en ekstra bred, forstærket vej for intern transport kun til storekomponenter på tværs af havnens arealer og placere dem sikkert på oplagspladsen.
Netop placeringen af havvindmøllevingerne på direkte tilkoblede arealer til Heavy Highway, sikre at projektets komponenter fragtes fra skib, til transportvej, til sikrede arealer og senere retur til skib i en såkaldt lukket logistikproces – uden at andre erhvervsaktiviteter kommer på tværs i væsentlig grad.
Sikre rammer for komponenter
Adgangen til afskærmede områder er en vigtig del af løsningen. Havvindmøllevinger er højværdikomponenter, og placeringen på et sikret, isoleret areal reducerer risikoen for skader og sikrer optimale forhold under oplagringen.
For kunden betød det en effektiv proces med hurtig eksekvering, hvor både tidsplan og sikkerhed blev overholdt, på trods af meget koldt og blæsende vejr i perioden. For Odense Havn er projektet endnu et eksempel på, hvordan havnens fleksibilitet, erfaring og fysiske rammer understøtter den voksende havvindindustri.
Strategisk udvikling af specialiseret havneinfrastruktur
Odense Havn arbejder strategisk med at udvikle og skabe specialiseret havneinfrastruktur til oplagring af komplekse og XL-skala havvindprojekter der indgår i internationale værdikæder, og projektet viser, hvordan havnens arealer og logistik i tæt sammenspil med kundens behov kan bringes i spil til gavn for både kunder og den grønne omstilling.
Læs også....
Analyser understreger presset på Odense Havns kapacitet
NorSea vælger Fyn som næste skridt
Hyndla samler kræfterne på Odense Havn
