
Maritime Løsninger
Masser af kajplads, areal og kræfter
Midt mellem Nordsøen og Østersøen er Odense Havn perfekt placeret til unikke produktionsfaciliteter og stærke logistikløsninger, der skaber optimale rammer for produktion, lagring og udskibning af store komponenter til kunder inden for offshore, maritim og tung industri. Men det praktiske gør det ikke i sig selv, for selvom alting på Havnen gerne er kæmpestort, er det altid det enkelte menneske og den sidste millimeter, der gør forskellen.
Odense Havn har de muligheder, der skal til, for at bringe verden til dig eller dit produkt ud i verden. Vores dygtige fagfolk i havneteam arbejder tæt sammen med dig for at løfte, losse og laste gnidningsfrit og sikkert. Har du behov for ekstra plads i længere perioder eller midlertidig oplagring, finder vi altid den løsning, der passer til din opgave.
Vi tester og kvalitetssikrer løbende vores arealers, så vi altid kan leve op til de krav, som fremtidens projekter og markedets udvikling stiller. Flere af vores arealer er nu godkendt til en bæreevne på op til 40 tons pr. kvadratmeter, og det giver dig tryghed for, at selv de tungeste og mest avancerede komponenter kan håndteres sikkert og effektivt.
Vi forstår forretning. Vi kan sætte os ind i din virksomheds behov og er eksperter i udlejning, ombygninger og vedligehold af bygninger og lokaler. Vi kan levere kraner og mandskab, lastning/losning af skibe samt løfte- og transportopgaver, og vi elsker at leve os ind i, hvordan nye udfordringer tilgodeses.
På Odense Havn er et højt sikkerhedsniveau et must, da vi derved kan undgå skader på mandskab, materiel og gods i arbejdsopgaven.
Vi er en moderne havn, der ikke bare følger med tiden, men hele tiden holder øje med fremtidens krav, og du kan stole på, at vi investerer i dét, der skal til.
Og vi glæder os til at kende dig.

