Pressemeddelelse
PressemeddelelseOdense Havn er en af Danmarks største erhvervshavne og et centralt knudepunkt for offshore wind, det maritime, nye teknologier og genvindingsindustrien. Havnen spiller en nøglerolle i udviklingen af grøn energi og fungerer som base for nogle af verdens førende virksomheder inden for offshore vind og det maritime.
Pressemeddelelse
Pressemeddelelse
PressemeddelelseVi udvider kapaciteten til fremtidens projekter og skaber plads til større løsninger. På Odense Havn arbejder vi målrettet med at udvikle rammerne for den grønne omstilling – fra havneudvidelser til nye samarbejder.
Udvikling er ikke et enkelt projekt, men en integreret del af måden, vi arbejder på. Vi investerer løbende i plads, faciliteter og løsninger, så vores kunder kan tænke større, bygge større og flytte mere.
Hos os starter udviklingen, og den sker sammen med vores kunder og partnere.
Hvert år udgiver Odense Havn en række rapporter, analyser og publikationer, som belyser udviklingen i havnen, vores aktiviteter og de markeder, vi er en del af. Her kan du finde et samlet overblik over vores udgivelser og læse mere om de enkelte rapporter.

Odense Havns årsrapport giver et samlet overblik over havnens aktiviteter og økonomiske resultater i det forgangne år. Rapporten beskriver udviklingen i forretningen, centrale projekter og de vigtigste begivenheder i året, der er gået.

I ansvarlighedsrapporten beskriver Odense Havn arbejdet med miljø, klima og ansvarlig forretningsdrift. Rapporten giver indblik i vores indsatser for at reducere klimaaftryk, udvikle havnen i en mere bæredygtig retning og skabe værdi for både erhvervsliv og samfund.

Odense Havn offentliggør snart en ny rapport. Her vil du kunne finde en introduktion til rapporten samt link til publikationen, så snart den er tilgængelig.
Her finder du et udvalg af billeder fra Odense Havn, som frit kan benyttes af pressen i redaktionel sammenhæng.
Har du brug for billeder i højere opløsning, eller søger du flere eller specifikke motiver, er du velkommen til at kontakte Odense Havns marketingafdeling på marketing@odensehavn.dk.

Odense Havn er en af Danmarks største erhvervshavne og fungerer som et centralt knudepunkt for industri inden for den grønne omstilling, nye teknologier logistik, og maritime aktiviteter.
Der er ca. 120 virksomheder på havnen, som beskæftiger omkring 3200 medarbejdere.

Odense Havn spiller en vigtig rolle i udviklingen af grøn energi, især inden for offshore- og havvindindustrien. Havnen fungerer som base for produktion, test, installation, marshalling og logistik af store komponenter til havvindprojekter.

Odense Havn er Danmarks største havn målt på areal og rummer store industriområder, terminaler og kajanlæg. Havneområdet dækker 8,5 mio. m² og råder over 250.000 m² bygninger til håndtering af meget store og tunge komponenter til blandt andet offshore- og industriprojekter og det maritime.

Odense Havn ejes af Odense Kommune og drives som et 100 % kommunalt ejet aktieselskab med egen bestyrelse. Havnen arbejder kommercielt med at tiltrække virksomheder og investeringer, samtidig med at den bidrager til regional udvikling og arbejdspladser.

Odense Havn huser en bred vifte af virksomheder inden for industri, energi, produktion, logistik og maritime services. Særligt virksomheder relateret til offshore- og energisektoren er stærkt repræsenteret, herunder produktion og håndtering af store komponenter til havvindindustrien.
Derudover opererer en række logistik- og transportvirksomheder fra havnen, som understøtter både nationale og internationale forsyningskæder.

Lindø Industripark var et stort industriområde, etableret på det tidligere Odense Staalskibsværft. Lindø Industripark blev opkøbt af Odense Havn i 2014 og eksisterer dermed ikke længere.

Odense Havn er en vigtig vækstmotor for både Odense og resten af Fyn.
Havnen skaber arbejdspladser direkte i havnevirksomheder og indirekte gennem leverandører, logistik og servicevirksomheder i regionen.

Selvom havnens omsætning stiger, er det lykkes samtidig at reducere CO2-aftrykket.
Havnen arbejder løbende med at reducere klimaaftryk og udvikle mere bæredygtige løsninger i samarbejde med virksomheder og partnere.
Det inkluderer blandt andet udvikling af grønne energiprojekter, optimering af logistik og cirkulære materialeløsninger.

Odense Havn blev etableret i begyndelsen af 1803, da en cirka 5 km lang kanal blev gravet fra Odense til Odense Fjord for at give byen direkte adgang til havet.
Havnen har siden udviklet sig fra at være stålskibsværft fra 1918 ved Odense kanal og flyttede i 1959 stålskibsværftet ud til Munkebo, hvor industrihavnen blev etableret.
I 2009 besluttede A. P. Møller Maersk at lukke stålskibsværftet, hvorefter Odense Havn opkøber industrihavnen i 2014.

Odense Havn arbejder løbende med udvidelse af havnearealer, kajer og logistikfaciliteter for at imødekomme stigende efterspørgsel fra industri- og energiprojekter.
Konkret ønsker Odense Havn at gennemfører en ny havneudvidelse på 1 mio. m² og etablering af en ny sejlrende fra 11 meter vand til 12,3 meter vand og bredde på 140 meter.
I perioder kan der være stor interesse fra pressen for Odense Havn og lejerne, og det kan være glædeligt for alle. Det er dog vigtigt, at både pressegæster og alle virksomheder følger Odense Havns gældende retningslinjer. På Havnen har vi stor respekt for, at Havnen er et fristed, hvor kunder kan udvikle fremtiden i ro og uden opmærksomhed. Reglerne er til for at varetage både sikkerhed og diskretion.