Kom med og bliv den bedste du kan være
Fra første dag vil du kunne mærke vores begejstring for dét, vi laver. Mød nogle af dine nye kollegaer, der her fortæller om, hvad der er stort ved jobbet og mulighederne på Odense Havn.
Afspil filmen
Afspil filmen
Mød MC Dani
Dani er afdelingsleder for Projekt & Vedligehold og har været ansat på Odense Havn siden 2015. Han er 51 år og uddannet maskinsnedker og ingeniør – og så er garagen derhjemme ved at være for lille til alle hans MC darlings. Mærk Danis entusiasme og find ud af, hvorfor han er så begejstret for at arbejde på Havnen.
Mød Anders Strandmark
Anders er 45 år og uddannet bygningsstruktør – og så er han mega glad for sit job som specialarbejder på Havnen. I fritiden er hans speciale bordtennis, og så elsker han at læse selvbiografier, der inspirerer og giver krydderi på tilværelsen.
Historien om Odense Havn
1796
1803
En god idé
Den fremsynede og handlekraftige amtmand Friedrich Buchwald foreslår, at man graver en kanal fra fjorden til byen og giver Odense den havn, byen mangler. Gode kontakter er med til at sætte idéen i gang.
Et gennembrud
Efter hundredvis af kanalarbejdere i 8 år har gravet drømmen ud med håndkraft, giver en 5 km lang kanal nu endelig direkte hul igennem fra byen til verden. Den 7. oktober anløber det første skib Odense Havn.
Byen vokser
Den nye havn giver Odense en stærk vækst op gennem 1800-tallet. Nu kan både varer og mennesker transporteres frit.
Første havnehus
Den første permanente bygning på Havnen blev boligen til kanalfogeden for enden af havnebassinet med et lille, tilhørende sprøjtehus. Her holdt skiftende kanal- og havnefogeder til i mere end 100 år.
Byens havn
Odense by laver en aftale med staten om at overtage Havnen for 100.000 rigsdaler, der skulle afdrages i 28 år. Overdragelsen blev sat til 1. april 1858.
Succesen uddybes
Industrialderens større skibe stiller nye krav til Havnen. Den originale tre meters dybde er ikke længere nok, og kanalen graves dybere ad flere omgange.
Faste forretninger
Aktieselskabet Odense Kalkværk bygger som nogen af de første en egentlig produktion på Havnen, som ikke er et skibsværft. Mellem de små pakhuse opstod et topmoderne kalkværk med effektive ovne og processer. Kalken kom med skib fra Faxe.
Gode vinde
Et nyt og dybere bassin graves ud til byhavnen. Det bliver en god forretning, og de penge, der tjenes, geninvesteres i Havnens anlæg for at kunne følge med markedet.
Kongelig synlighed
Kanalen forandres og omlægges, så den bliver dybere og mere lige. Denne gang hjælper moderne dampmaskiner og dampslæbebåde med det hårde gravearbejde. Pressens massive dækning af kongens besøg ved åbningen får udlandets øjne op for, at Odense har en havn.
Mere liv
Den legendariske skibsreder A.P. Møller grundlægger Odense Staalskibsværft ved kanalen tæt på byen. Nye jobs giver Odense helt nye bydele. Samme år får Odense Havn sin første egen havneingeniør.
Fremtiden graves
Odense Byråd bevilger 7,5 millioner kroner, dets største bevilling nogensinde, til at uddybe kanalen ind til bunden af havnebassinet. Samme år blev idéen om en havn ved fjorden luftet.
Ilden raser
Brændende korn i et silopakhus spredte sig, så næsten alle bygninger på Odense Havn brændte ned. De fleste var bygget i træ. Alle nye bygninger skulle herefter bygges i beton eller grundmures. I dag findes kun én træbygning fra før Den Store Havnebrand.
Hårdt arbejde
I besættelsesårene under 2. verdenskrig arbejdede ledige, lokale kræfter hårdt på at udgrave det gamle havnebassin, der var blevet for smalt til den voksende skibstrafiks størrelse og vægt. Med sved, skovl, spade og tipvogn blev den nye dybde gravet ned til fem meter, resten med maskine
Nye rammer
Det nye Odense Staalskibsværft åbner ved fjorden med masser af plads til udvikling – blandt andet to byggedokker, der kan rumme skibe op til 200.000 tons og en stor svejsehal. Statsminister H.C. Hansen indvier værftet officielt.
Pladsen øges
Norgeskaj udbygges med mere kaj, en faststående kran, jernbanespor, pladser, siloanlæg og parkering.
Forretningen stortrives
Den første af de to cementsiloer, der i mange år var et af Havnens kendetegn i den vestlige del, blev opført sammen med 100 meter ny kaj til skibene fra Aalborg Portland, der i mange år samlede tonsvis af tørcement her.
Nye investeringer
Havnens Bassin III, som der allerede var taget de første, spæde spadestik til under 2. verdenskrig, gøres endelig færdig og indvies den 28. august. Til det nye bassin blev der købt to kraner, der hver kunne løfte 6 tons, og en større, der kunne løfte 15 tons
Fiskerbyens vokseværk
På få år har værftet ved fjorden fået indbyggertallet i Munkebo udenfor Odense til at stige fra 1.000 til 5.000 personer. Mærsk etablerer på denne tid 833 nye boliger. Disse var indtil 1970 forbeholdt ansatte på værftet.
Historisk hovedsæde
Odense Havn flytter ved årets slutning ind i den gamle Toldkammerbygning, der oprindelig husede spiritusvejerbod, pakrum og krudtrum. Toldboden har eksisteret i forskellige inkarnationer siden 1820.
Store flyttedag
Det originale Odense Staalskibsværft ved byhavnen i Odense, der hidtil har leveret sektioner til skibsbyggeriet, lukker endeligt, og al skibsproduktion samles ved fjorden. Værftet nåede at bygge 177 skibe ved kanalen.
Digital innovation
Odenses ”robot-klynge”-succes tager sin begyndelse, da Odense Staalskibsværft begynder at udvikle de første robotter til produktionen i samarbejde med Odense Universitet. Samtidig indføres CAD (computer-aided design).
Beslutningen tages
Da udviklingen i produktion og skibsfart igen har overhalet pladsen og dybden i den indre havn, får Havnen lov til at gå i gang med planerne om en ny terminal ved Lindø til 50 millioner kroner.
Global succes
Verdens største containerskibe bygges på Odense Staalskibsværft og sendes til hele kloden. Samtidig stiger konkurrencen fra udlandet.
Nyt naboskab
En ny havneterminal med 280 meter bolværk og en dybde på ca. 11 meter ved fjorden betyder, at Odense Havn og Odense Staalskibsværft igen bliver naboer ca. 15 kilometer fra den gamle havn.
Nye højder
En ny 110 meter høj portalkran bliver indviet i forsommeren, efter den gamle, kæmpemæssige kran blev væltet af orkanen 3. december 1999. Den nye har kræfter til hele 1.200 tons i ét løft og kan ”vende” ting i luften.
Havnen vokser
Odense Havns terminal ved Odense Fjord bliver løbende udvidet og udviklet.
Byhavnens bydel
Odense Byråd vedtager en plan om at gøre den indre, oprindelige havn til en ny del af byen med en blanding af boliger og erhvervsbyggeri.
Nye rum
De første, store bygninger, der ikke er havnedomiciler, begynder at skyde op på indre havn som nye, lækre boliger og kontorejendomme.
Verdens største
Containerskibet Emma Mærsk løber af stablen ved Odense Staalskibsværft ved fjorden. Med 397 meters længde og 53 meters bredde er det en ny rekord. Skibet kan officielt lastes med 11.000 containere og har en motor med 110.000 hestekræfter.
Stor beslutning
A.P. Møller-Mærsk beslutter endeligt at indstille skibsbyggeriet på Odense Staalskibsværft og slår fast, at værftet lukker i 2012, når de sidste solgte skibe er leveret. Byens værste skræk bliver en realitet. Lindø Industripark, der danner fundamentet for den moderne erhvervsklynge på Odense Havn, grundlægges.
Nyt hjem
I forbindelse med byggeriet af Odins Bro over kanalen fik Odense Havn bygget et nyt domicil på 1489 kvadratmeter, halvanden kilometer fra den indre havn i retning mod fjorden. Huset kan samtidig huse brovagten, der overvåger, åbner og lukker broen.
Meningsfyldt genfødsel
En fregat til det danske søværn bliver den sidste nybygning, der forlader værftet. Hvert af de 437 skibe, der nåede at blive bygget her, bærer en lille metalplade med dets stolte oprindelse. Området omdannes til Lindø Industripark, der har til opgave at lade andre virksomheder få glæde af den megen plads, hallerne, kajerne og kranerne.
Odins brobygning
Den 16. juni var flere tusinde mennesker mødt op for at være med til officielt at åbne Odins Bro, der klokken 12 blev døbt og indviet i Odins mjød af borgmester Anker Boye. Investeringen til 525 millioner kroner lukkede det sidste hul i Odenses ringvej. Åbningen blev fejret med 200 meter Odinsstang og 4.000 kopper kaffe
Handlende handlekraft
Odense Havn overtager den 1. januar Lindø Industripark og ejes nu af Odense Kommune. De to bærende elementer i Odense er blevet samlet. Kombinationen af industriklynge, havn og udviklingsområde vokser hurtigt. Nye virksomheder, specielt indenfor vind-industrien og moderne energi, finder deres hjem her, hvor de mødes af enorme muligheder og stor investeringslyst.
Havnens hjem
Byomdannelsesplanen gør det muligt at bygge endnu flere tusinde boliger i den indre del af Havnen.
Levende vækst
16 år efter den første beslutning om at gøre den indre havn til en spændende bydel, hvor mennesker kan bo og arbejde, er der bygget i alt 1.350 boliger på Havnen – og talrige andre goder som Havneparken, Nordatlantisk Hus og Havnebadet.
Energirig sammensmeltning
Odense Havn og Lindø Industripark A/S fusionerer til LINDØ port of ODENSE A/S og bliver en kommunal aktieselskabshavn og en dynamisk industripark.
Maskinparken løftes
En ny mobilkran, der kan løfte 308 tons, specialbygges og indkøbes for 50 millioner kroner for at styrke det øvrige arsenal af kranmuligheder på Havnen.
Fremtiden forberedes
Odense Havn investerer både i nye løsninger til sine kunders specifikke projekter, men også i fremtidens vækst med 400.000 kvadratmeter ny havneterminal, 1.000 meter ny kaj, en vanddybde på 11 meter og en ny 3.000 kvadratmeter heavyload-kaj, som kan bære op til 35 tons per kvadratmeter. En udvidelse til 400 millioner kroner.
Voksende muligheder
Med et samlet areal på 7,5 millioner kvadratmeter gøres stadig klar til en endnu større fremtid med internationale forretningseventyr, klyngesamarbejder, jobs og grønne kvantespring. Blandt andet udvides Havnens område med det næsten 70 hektar store område ved Dræby Fed, og der er nye planer om udvidelse af sejlrenden i både dybden og bredden til en samlet pris på 631 millioner kroner.
Landfast fremtid
Odense Havn køber godt 1 million kvadratmeter ved motorvejen i Årslev for at lave fremtidens tørhavn. Odense Dry Port midt mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune bliver efter færdiggørelsen et betydningsfuldt dynamisk omdrejningspunkt for den grønne industri og logistik i Danmark.
Verden vokser
Med en eksplosivt fremstormende grøn omstilling står Odense Havn som Danmarks arealmæssigt største havn klar til at rumme en verden i vækst. En stor investeringslyst driver til stadighed vores forberedelser til fremtiden i form af byggerier af lokaler, haller, havneudvidelser og mere plads til de dele, der skal bruges til klodens kæmpe energiskabende vindmøller – samt den industri, der hører til.
1796
1803
1804
1807
1857
1874
1875
1885
1904
1917
1919
1925
1940-45
1959
1961
1962
1964
1965
1972
1980
1983
1985
1990
1992
2001
2002-2007
2003
2005
2006
2009
2011
2013
2014 (1)
2014 (2)
2016
2019 (1)
2019 (2)
2019 (3)
2020
2021
2022
2023+
Jannie Trier Østergaard – Økonomichef
Azadeh Zare – Teknisk designer
Carsten Aa
Ole Haugsted Jørgensen – Salgs- og marketingchef
Fremtiden bygges på viden, vilje og mod
Odense Havn er på samme tid Danmarks største havn målt på areal og en dynamisk industripark for mange typer af virksomheder, der producerer, tester eller distribuerer fremtidens fantastiske, internationale erhvervsmuligheder. Hvad kan vi gøre for dig?
Kom med!
Bliv en del af Havnen!
På Odense Havn er der mange forskellige mennesker og professionelle færdigheder, der tilsammen skaber den fantastiske arbejdsplads. Styrken ligger i forskelligheden og det er mødet med mennesket bag, der gør den ekstra forskel for vores kunder.
Vi rummer en verden i vækst
På Odense Havn mødes god plads, stærke transportforbindelser og de rette værktøjer til landets førende virksomheder med vilje, kreativitet og dygtige mennesker.
Hos os kan resultatet få det bedste fundament, hvis dit produkt og behov er:
- Fysiske varer, der løftes, losses eller lastes.
- Højteknologisk energiudvikling, der udvikles, produceres eller testes.
- Teknisk og fagligt knowhow og ingeniørskab, der slippes løs.
- Maritime muligheder for at få repareret, ombygget og serviceret skibe.
Lad muligheden møde begejstringen
Odense Havn er skabt til at finde løsninger på de behov og krav, vi møder. Ofte handler det om mange tons og store størrelser, men vi kan rumme det hele. For i sidste ende handler alt om samarbejdet mellem mennesker og om evnen og modet til at sige ja.
Faktisk har vi altid været drevet af at skabe plads til muligheden. Vi har været en del af Odense og Fyns livsnerve, siden byen fik sin første håndgravede indre havn og kanal i 1803. Gennem os har byen orienteret sig mod verden frem til vore dage – og en rivende udvikling er fulgt med.
Alle store fremskridt starter med menneskelige møder
Mangler du en ny, sikker havn på dit produkts rejse eller en enestående udviklingsplatform for produktionen, håndteringen og afskibningen af dine produkter? Eller er du underleverandør til en branche, der vil videre i verden?
Odense Havn giver dig de bedste muligheder for at skabe miljøansvarlige rammer og opfylde virksomhedens CSR-ansvar. Vi ved, at betingelserne for at kunne vækste i fremtiden er, at du er bæredygtig.
Uanset dine behov kan du blive en del af den gode energi og åbne dynamik på Odense Havn.
Føl dig velkommen på Havnen
Odense Havn er en fantastisk arbejdsplads. Her færdes du med mange forskellige mennesker og professionelle færdigheder. Tekniske eksperter, havnespecialister, administrative og salg- og marketingfolk og specialarbejdere, der samtidig er kranførermestre, bliver en del af din hverdag i et åbent og lystbetonet samarbejde med kunderne.
Verden vokser, og vi søger løbende nye kolleger og kompetencer, men du er også velkommen til at kontakte os uopfordret, hvis du har en god idé eller bare brænder for at være med. Vi lever nemlig af konstant at møde nye mennesker og muligheder
Ansvarlighed og adfærd
Som transporthavn, produktionshavn og menneskehavn er Odense Havn et levende sted, der kræver regler for at vokse.
Instruktion og ansvar
Havnen er et sikret og sikkert område. Derfor er der nøje regler for, hvordan man færdes her.
Pressebesøg
Vil du skrive om Havnen, tale med Havnen eller besøge Havnen i forbindelse med en historie eller artikel?
Sikkerhed
På Odense Havn dyrker vi den største sikkerhed, både når det gælder transport og de mennesker, der arbejder her.
Må vi sende dig informationer?
Vi vil gerne give dig mulighed for at modtage nyheder og invitationer til spændende seminarer på Odense Havn. Udfyld venligst nedenstående felter, hvis du ønsker at modtage få e-mails fra os om året.