Mød Anders Strandmark

Anders er 45 år og uddannet bygningsstruktør – og så er han mega glad for sit job som specialarbejder på Havnen. I fritiden er hans speciale bordtennis, og så elsker han at læse selvbiografier, der inspirerer og giver krydderi på tilværelsen.

Hvad er det bedste ved at arbejde på Odense Havn?

”Det fedeste ved at arbejde her er variationen – der er ikke to dage, der er ens. Og så er det en drengedrøm at være her med alle de store maskiner og kraner.

Sammenhold og sikkerhed

For Anders betyder fællesskabet utrolig meget og ikke mindst, at sikkerhedspolitikken tages seriøst. ”Vi er en broget flok på 28 specialarbejdere, men vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi passer på hinanden samtidig med, at der er plads til forskellighed. Som specialarbejder må man jo godt være lidt speciel, siger Anders og griner”.

Gør det nogen forskel for dig, at du arbejder med en grøn industri?

”Ja, for dælen – det betyder rigtig meget! Jeg synes det fedt at være med til at losse skrot til genanvendelse for H. J. Hansen. Jeg ved, at det ikke bare skal dumpes et eller andet sted, men i stedet får nyt liv – det gør det langt sjovere og skaber værdi for mig.”

Mere end en smuk solopgang at stå op til

Anders glæder sig til at stå op om morgenen – også selvom det ofte er før fanden får sko på. ”Jeg bliver aldrig træt af at se solen stå op af vandet bag kranerne, der knejser som sorte silhuetter – jeg har hundredvis af den slags billeder på min telefon.”

Men det er først og fremmest følelsen af at arbejde et sted, hvor man er værdsat, der betyder mest. ”Der bliver gjort meget for medarbejderne herude – som f.eks. kurser i samarbejde og rundstykker om fredagen. Og så er der en åbenhed hos ledelsen, der gør, at alle bliver involveret i virksomhedens visioner – og de er ikke så lidt! Det er jo alletiders at være et sted, hvor der er en rivende udvikling, og fremtiden tegner lys.”

Er du blevet nysgerrig på at arbejde som specialarbejder/kranfører på Odense Havn? Så søger vi netop nu: Specialarbejder/kranfører – Odense Havn A/S

Kontakt os

Lad os starte med at dele verden

  • This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.