Busture på Odense Havn
Nu kan du opleve det imponerende havneområde helt tæt på!
Kom med på en guidet bustur og se, hvordan Odense Havn har udviklet sig til en markant, moderne og mangfoldig industrihavn. Fra bussen får du et spændende indblik i det store områdes omfang, funktioner og daglige liv.
Hver dag arbejder tusindvis af mennesker på havnen, og her holder mere end 100 virksomheder til. På turen fortæller vi om livet bag portene og viser, hvad der foregår på Danmarks største industrihavn.
Busturen er gratis, men tilmelding er påkrævet.
Bliv inspireret på vores faglige seminarer
Vi afholder løbende faglige og relevante seminarer, hvor vi deler viden, erfaringer og ny inspiration. Ofte inviterer vi eksterne talere, som sammen med oplægsholdere fra Odense Havn belyser aktuelle og vigtige emner.
Der er i øjeblikket ikke fastlagt dato eller tema for det næste seminar, men hold øje her på siden – vi opdaterer løbende med nye arrangementer.
