Kom tæt på kunder og samarbejdspartnere

Vindklyngen

100+

virksomheder inden for offshore vind

1280+

direkte vindjobs på Odense Havn

Odense Havn 2023
Odense Havn 2023

Bliv en del af successen på Odense Havn

Over 100 forskellige virksomheder udgør tilsammen den grønne industri og vindklyngen på Odense Havn, hvoraf de fleste er underleverandører til vindindustriens største producenter på sitet, Vestas og Bladt Industries.

Er jeres virksomhed forbundet med offshore vind-industrien og/eller den maritime industri, har I dermed gode muligheder for at komme tæt på jeres samarbejdspartnere og kunder på Odense Havn.

Vi har plads til dig, og mange flere, som ønsker at høste fordelene ved at blive en del vindklyngen.

LOMAC på Odense Havn

Et mekka for vind-virksomheder

Vindklyngen udgør et helt særligt økosystem, hvor virksomhederne er rigtig gode til at benytte sig af den ekspertise, der findes i klyngen – man bruger og hjælper hinanden. Denne synergi kan I også blive en del af og derved booste jeres vækst- og udviklingsmuligheder.

Samtidig har den stigende efterspørgsel på komponenter til havvindmøller naturligt medført stigende aktivitet hos producenterne og deres underleverandører på Havnen.

Et eksempel herpå er virksomheden LOMAC (Lindø Offshore Maritime Construction), der er leverandør af stålkomponenter til danske skibsværfter og vindindustrien, og som nu har fået travlt med at bygge en ekstra produktionshal på 1.600 kvadratmeter for at kunne følge med efterspørgslen fra blandt andre naboerne Fayard, SH Group og Bladt Industries.

 

 

Floating-Foundation_ponton Frecon

En anden virksomhed der også øjner store vækst- og udviklingsmuligheder på Havnen, er Ingeniørhuset Frecon.

I 2023 flyttede de den fynske afdeling til Odense Havn kort efter, at de tog patent på et flydende fundament, med pontoner af genanvendt glasfiber, til vindindustrien.

Frecons nye placering på Havnen passer dermed perfekt ind i den voksende klynge af industrivirksomheder, som arbejder inden for vindbranchen.

"Vi ser et stort potentiale i den udvikling, der i øjeblikket sker på Odense Havn. Der er mange spændende tiltag – særligt det kommende robotcenter, men også selve udvidelsen af havnen, der giver plads til endnu flere interessante potentielle samarbejdspartnere og kunder. Det glæder vi os til at komme tættere på og blive inspireret af i hverdagen"

Sådan fortæller adm. direktør i ingeniørvirksomheden Frecon, Ida Rasmussen.

Vil du høre om jeres muligheder for at blive en del af Danmarks største industriklynge?

Kontakt udviklingschef Bjørn Kirkegaard på 2790 2740 / bk@odensehavn.dk – og se mere her

 

Case: Prøveløft for Flindt Kristensen Engineering

Prøveløft for Flindt Kristensen Engineering
Framing the Future

 

Udfordring

Flindt Kristensen Engineering, der er lejer på Odense Havn, har udviklet en højt specialiseret løfteramme til en producent af naceller, og ingeniørvirksomheden skal sikre sig, at rammen kan klare den nødvendige belastning, når nacellen på 550 tons skal fragtes ombord på et skib.

 

Løsning

Som facilitator af prøveløft, er vi specialister i at teste løfteudstyr med akkurat den belastning, som det skal kunne overholde. I forhold til at kunne teste Flindt Kristensens løfteramme, ligger vi derfor 600 tons ballastklodser oven på rammen og konstruerer rigningen efter nøje beregninger, så rammen bliver belastet på præcis de punkter, hvor den også belastes ved løft med monteret nacelle.

 

Resultat

Gennemførelsen af det specialdesignede prøveløft giver Flindt Kristensen mulighed for, gennem tredjepart, at få de nødvendige godkendelser og certificeringer* på rammen, så virksomheden kan dokumentere over for kunden, at produktet lever op til de angivne krav.

 

Prøveløftet afspejler samtidig den gode synergi, der eksisterer mellem de mange vind-relaterede virksomheder på Havnen og Flindt Kristensens mange opgaver inden for offshore vind.

 

”Vi fik Odense Havn til at udføre et komplekst prøveløft af en løfteramme. Det blev gjort meget professionelt – fra det indledende ingeniørarbejde til håndteringen på stedet.”

Flindt Kristensen Engineering.

 

*Odense Havn udfører kun prøveløft for havne-relaterede virksomheder og tilbyder ikke certificeringer.