Havnen vokser

Følg etableringen og udviklingen af Odense Dry Port - Danmarks største logistikknudepunkt på Midtfyn

IMG_0962
Perspektiv fra kanalgade

Masterplanen for Odense Dry Port er klar

Odense Dry port har, i sommeren 2024, fået en flot masterplan, der skal danne rammen for Danmarks største logistik hub. Det overordnede formål med Odense Dry Port er, at kunderne på Odense Havn, der blandt andet producerer vitale dele til de store havvindmøller, får bedre mulighed for at følge med efterspørgslen ved at sikre stor lagerkapacitet tæt på produktionsfaciliteterne.

Leje af eksisterende bygninger

Frem til 30. september 2026 vil der være mulighed for tidsbegrænset leje af eksisterende bygninger i Årslev - i alt 11.000 kvm fordelt på kontor/velfærd og lager/garager. Lejemålet er beliggende direkte op til Svendborgmotorvejen afkørsel 11. Lokalerne kan opdeles i mindre enheder efter nærmere aftale. Leje fra 200 kr. pr kvm. + forbrug + moms.

DJI_0262
Kirstinebjergvej 10, 5792 Årslev
IMG_0933

Etablering af Danmarks største dry port

Odense Havn vil på næsten en million kvadratmeter mellem Odense og Årslev skabe Odense Dry Port – Danmarks største logistikhub med op til 500.000 kvm. bygninger, der skal sikre forsyningskæderne til havnens kunder inden for den grønne omstilling. Odense Havn har af staten købt det lukkede forsøgsgartneri ved Årslev på Midtfyn og vil for 4-5 milliarder kroner udvikle området til en højteknologisk og bæredygtig logistikhub. Odense Dry Port skal sikre, at havnens store kunder, inden for vindmølle- og offshore industrien, kan følge med efterspørgslen og sikre dem mulighed for at have større lagre af de mest nødvendige dele tæt på deres produktion.

Image_lille

Erfaren projektchef til Odense Dry Port

Stig Haumann Langsager tiltræder en ny stilling som projektchef for Odense Dry Port den 1. september 2022, hvor han i samarbejde med en kommende udviklingschef skal stå i spidsen for at omsætte visionen til virkelighed og udvikle Danmarks største dry port på en million kvadratmeter på det tidligere forsøgsgartneri ved Årslev på Fyn.

Kontakt os

Ønsker du at vide mere om Odense Dry Port?

  • This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.