Information
InformationPå Odense Havn dyrkes fremtidens fantastiske, internationale forretningseventyr, jobs og grønne kvantespring. Giv din virksomheds udvikling, dine produkter og dine værdier plads til at vokse med os.
8,5mio.
Kvadratmeter samlet areal
3.000m²
Heavy load areal konstrueret til tunge emner
Afspil hele filmen
Afspil hele filmen
8,5mio.
Kvadratmeter samlet areal
3.000m²
Heavy load areal konstrueret til tunge emner
NorSea Danmark har valgt Fyn som næste skridt i virksomhedens udvikling og etablerer sig nu på Odense Havn på Lindø.
Information
Nyhed
Case
15 millioner kroner har Odense Havn fået bevilliget fra EU’s infrastrukturfond til en forundersøgelse af, hvordan sejlrende og kajarealer bedst kan udvides. Sweco, som Havnen har indgået en totalrådgiveraftale med, er nu i fuld gang med at kortlægge projektets omfang og foretage de nødvendige miljøscreeninger.
1796
1803
Den fremsynede og handlekraftige amtmand Friedrich Buchwald foreslår, at man graver en kanal fra fjorden til byen og giver Odense den havn, byen mangler. Gode kontakter er med til at sætte idéen i gang.
Efter hundredvis af kanalarbejdere i 8 år har gravet drømmen ud med håndkraft, giver en 5 km lang kanal nu endelig direkte hul igennem fra byen til verden. Den 7. oktober anløber det første skib Odense Havn.
Den nye havn giver Odense en stærk vækst op gennem 1800-tallet. Nu kan både varer og mennesker transporteres frit.
Den første permanente bygning på Havnen blev boligen til kanalfogeden for enden af havnebassinet med et lille, tilhørende sprøjtehus. Her holdt skiftende kanal- og havnefogeder til i mere end 100 år.
Odense by laver en aftale med staten om at overtage Havnen for 100.000 rigsdaler, der skulle afdrages i 28 år. Overdragelsen blev sat til 1. april 1858.
Industrialderens større skibe stiller nye krav til Havnen. Den originale tre meters dybde er ikke længere nok, og kanalen graves dybere ad flere omgange.
Aktieselskabet Odense Kalkværk bygger som nogen af de første en egentlig produktion på Havnen, som ikke er et skibsværft. Mellem de små pakhuse opstod et topmoderne kalkværk med effektive ovne og processer. Kalken kom med skib fra Faxe.
Et nyt og dybere bassin graves ud til byhavnen. Det bliver en god forretning, og de penge, der tjenes, geninvesteres i Havnens anlæg for at kunne følge med markedet.
Kanalen forandres og omlægges, så den bliver dybere og mere lige. Denne gang hjælper moderne dampmaskiner og dampslæbebåde med det hårde gravearbejde. Pressens massive dækning af kongens besøg ved åbningen får udlandets øjne op for, at Odense har en havn.
Den legendariske skibsreder A.P. Møller grundlægger Odense Staalskibsværft ved kanalen tæt på byen. Nye jobs giver Odense helt nye bydele. Samme år får Odense Havn sin første egen havneingeniør.
Odense Byråd bevilger 7,5 millioner kroner, dets største bevilling nogensinde, til at uddybe kanalen ind til bunden af havnebassinet. Samme år blev idéen om en havn ved fjorden luftet.
Brændende korn i et silopakhus spredte sig, så næsten alle bygninger på Odense Havn brændte ned. De fleste var bygget i træ. Alle nye bygninger skulle herefter bygges i beton eller grundmures. I dag findes kun én træbygning fra før Den Store Havnebrand.
I besættelsesårene under 2. verdenskrig arbejdede ledige, lokale kræfter hårdt på at udgrave det gamle havnebassin, der var blevet for smalt til den voksende skibstrafiks størrelse og vægt. Med sved, skovl, spade og tipvogn blev den nye dybde gravet ned til fem meter, resten med maskine
Det nye Odense Staalskibsværft åbner ved fjorden med masser af plads til udvikling – blandt andet to byggedokker, der kan rumme skibe op til 200.000 tons og en stor svejsehal. Statsminister H.C. Hansen indvier værftet officielt.
Norgeskaj udbygges med mere kaj, en faststående kran, jernbanespor, pladser, siloanlæg og parkering.
Den første af de to cementsiloer, der i mange år var et af Havnens kendetegn i den vestlige del, blev opført sammen med 100 meter ny kaj til skibene fra Aalborg Portland, der i mange år samlede tonsvis af tørcement her.
Havnens Bassin III, som der allerede var taget de første, spæde spadestik til under 2. verdenskrig, gøres endelig færdig og indvies den 28. august. Til det nye bassin blev der købt to kraner, der hver kunne løfte 6 tons, og en større, der kunne løfte 15 tons
På få år har værftet ved fjorden fået indbyggertallet i Munkebo udenfor Odense til at stige fra 1.000 til 5.000 personer. Mærsk etablerer på denne tid 833 nye boliger. Disse var indtil 1970 forbeholdt ansatte på værftet.
Odense Havn flytter ved årets slutning ind i den gamle Toldkammerbygning, der oprindelig husede spiritusvejerbod, pakrum og krudtrum. Toldboden har eksisteret i forskellige inkarnationer siden 1820.
Det originale Odense Staalskibsværft ved byhavnen i Odense, der hidtil har leveret sektioner til skibsbyggeriet, lukker endeligt, og al skibsproduktion samles ved fjorden. Værftet nåede at bygge 177 skibe ved kanalen.
Odenses ”robot-klynge”-succes tager sin begyndelse, da Odense Staalskibsværft begynder at udvikle de første robotter til produktionen i samarbejde med Odense Universitet. Samtidig indføres CAD (computer-aided design).
Da udviklingen i produktion og skibsfart igen har overhalet pladsen og dybden i den indre havn, får Havnen lov til at gå i gang med planerne om en ny terminal ved Lindø til 50 millioner kroner.
Verdens største containerskibe bygges på Odense Staalskibsværft og sendes til hele kloden. Samtidig stiger konkurrencen fra udlandet.
En ny havneterminal med 280 meter bolværk og en dybde på ca. 11 meter ved fjorden betyder, at Odense Havn og Odense Staalskibsværft igen bliver naboer ca. 15 kilometer fra den gamle havn.
En ny 110 meter høj portalkran bliver indviet i forsommeren, efter den gamle, kæmpemæssige kran blev væltet af orkanen 3. december 1999. Den nye har kræfter til hele 1.200 tons i ét løft og kan ”vende” ting i luften.
Odense Havns terminal ved Odense Fjord bliver løbende udvidet og udviklet.
Odense Byråd vedtager en plan om at gøre den indre, oprindelige havn til en ny del af byen med en blanding af boliger og erhvervsbyggeri.
De første, store bygninger, der ikke er havnedomiciler, begynder at skyde op på indre havn som nye, lækre boliger og kontorejendomme.
Containerskibet Emma Mærsk løber af stablen ved Odense Staalskibsværft ved fjorden. Med 397 meters længde og 53 meters bredde er det en ny rekord. Skibet kan officielt lastes med 11.000 containere og har en motor med 110.000 hestekræfter.
A.P. Møller-Mærsk beslutter endeligt at indstille skibsbyggeriet på Odense Staalskibsværft og slår fast, at værftet lukker i 2012, når de sidste solgte skibe er leveret. Byens værste skræk bliver en realitet. Lindø Industripark, der danner fundamentet for den moderne erhvervsklynge på Odense Havn, grundlægges.
I forbindelse med byggeriet af Odins Bro over kanalen fik Odense Havn bygget et nyt domicil på 1489 kvadratmeter, halvanden kilometer fra den indre havn i retning mod fjorden. Huset kan samtidig huse brovagten, der overvåger, åbner og lukker broen.
En fregat til det danske søværn bliver den sidste nybygning, der forlader værftet. Hvert af de 437 skibe, der nåede at blive bygget her, bærer en lille metalplade med dets stolte oprindelse. Området omdannes til Lindø Industripark, der har til opgave at lade andre virksomheder få glæde af den megen plads, hallerne, kajerne og kranerne.
Den 16. juni var flere tusinde mennesker mødt op for at være med til officielt at åbne Odins Bro, der klokken 12 blev døbt og indviet i Odins mjød af borgmester Anker Boye. Investeringen til 525 millioner kroner lukkede det sidste hul i Odenses ringvej. Åbningen blev fejret med 200 meter Odinsstang og 4.000 kopper kaffe
Odense Havn overtager den 1. januar Lindø Industripark og ejes nu af Odense Kommune. De to bærende elementer i Odense er blevet samlet under navnet LINDØ port of ODENSE A/S, der bliver kommunal aktieselskabshavn og en dynamisk industripark. Kombinationen af industriklynge, havn og udviklingsområde vokser hurtigt. Nye virksomheder, specielt indenfor vind-industrien og moderne energi, finder deres hjem her, hvor de mødes af enorme muligheder og stor investeringslyst.
Byomdannelsesplanen gør det muligt at bygge endnu flere tusinde boliger i den indre del af Havnen.
16 år efter den første beslutning om at gøre den indre havn til en spændende bydel, hvor mennesker kan bo og arbejde, er der bygget i alt 1.350 boliger på Havnen – og talrige andre goder som Havneparken, Nordatlantisk Hus og Havnebadet.
En ny mobilkran, der kan løfte 308 tons, specialbygges og indkøbes for 50 millioner kroner for at styrke det øvrige arsenal af kranmuligheder på Havnen.

Odense Havn investerer både i nye løsninger til sine kunders specifikke projekter, men også i fremtidens vækst med 400.000 kvadratmeter ny havneterminal, 1.000 meter ny kaj, en vanddybde på 11 meter og en ny 3.000 kvadratmeter heavyload-kaj, som kan bære op til 35 tons per kvadratmeter. En udvidelse til 400 millioner kroner.
Med et samlet areal på 7,5 millioner kvadratmeter gøres stadig klar til en endnu større fremtid med internationale forretningseventyr, klyngesamarbejder, jobs og grønne kvantespring. Havnens område udvides med det næsten 70 hektar store område ved Dræby Fed, nye planer om udvidelse af sejlrenden i både dybden og bredden. Odense Havns brand lanceres med et modtagervendte løfte, der samles vores fortid, nutid og fremtid: We embrace a growing world.
Odense Havn køber godt 1 million kvadratmeter ved motorvejen i Årslev for at lave fremtidens tørhavn. Odense Dry Port midt mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune bliver efter færdiggørelsen et betydningsfuldt dynamisk omdrejningspunkt for den grønne industri og logistik i Danmark.
Med en eksplosivt fremstormende grøn omstilling står Odense Havn som Danmarks arealmæssigt største havn klar til at rumme en verden i vækst. En stor investeringslyst driver til stadighed vores forberedelser til fremtiden i form af byggerier af lokaler, haller, havneudvidelser og mere plads til de dele, der skal bruges til klodens kæmpe energiskabende vindmøller – samt den industri, der hører til.
1796
1803
1804
1807
1857
1874
1875
1885
1904
1917
1919
1925
1940-45
1959
1961
1962
1964
1965
1972
1980
1983
1985
1990
1992
2001
2002-2007
2003
2005
2006
2009
2011
2013
2014
2014
2016
2019
2019
2020
2021
2022
2023+
Et enestående potentiale
Odense Havn tager godt imod og håndterer sikkert dine varer, elementer og produkter. Blandt vores helt unikke faciliteter er kraner med op til 1.200 tons løfteevne, transportkøretøjer med op til 1.110 tons lasteevne, masser af plads til opbevaring og en ISPS-godkendt havn med god vanddybde og 3,9 kilometer kaj – deriblandt en enestående heavy load-kaj.
8,5mio
Kvadratmeter samlet areal
3,9km
Samlet længde kaj
Odense Havn er skabt til at finde løsninger på de behov og krav, vi møder. Ofte handler det om mange tons og store størrelser, men vi kan rumme det hele. For i sidste ende handler alt om samarbejdet mellem mennesker og om evnen og modet til at sige ja.
Faktisk har vi altid været drevet af at skabe plads til muligheden. Vi har været en del af Odense og Fyns livsnerve, siden byen fik sin første håndgravede indre havn og kanal i 1803. Gennem os har byen orienteret sig mod verden frem til vore dage – og en rivende udvikling er fulgt med.
På Odense Havn har vi mange gode løsninger og kraftfuldt udstyr til fleksible, mobile løft. Vi råder over forskellige mobilkraner og en portalkran, der kan løfte 1.200 tons, og de erfarne kranførere kan bruge udstyret i duo, så der er rig mulighed for at kunne varetage din opgave. Vores medarbejdere sætter en ære i både sikkerhed og succes, og fik vi nævnt, at vi også har verdens største havnemobilkran?
Odense Havn er Danmarks største havn målt på areal, og der er en masse andre rekorder, vi kan fortælle om. Ofte består vores projekter med kunderne af mange tons og store størrelser, men vi kan rumme det hele. For i sidste ende handler alt om forståelse, vilje, kreativitet, samarbejdet mellem mennesker og om evnen og modet til at sige ja.

“Vi gi'r hinanden energi, og man får energi af at være herude.”
Søren Rask – HSEQ

“Jeg tænker jo, at det kun er fantasien, der sætter grænser. Der sker noget nyt hver dag på Havnen med nye projekter og kunder. Det når aldrig at blive en trummerum.”
Jannie Trier Østergaard – Økonomichef

“Det fedeste er at se drømmen blive til virkelighed.”
Line Ladefoged Wolter – Teknisk designerelev
Maritime løsninger
Løft & logistik
Plads til vækst