Den 31. marts satte Uffe Andersen punktum for et arbejdsliv, der i mere end 35 år har været tæt vævet sammen med udviklingen på Lindø og Odense Havn.

Uffe startede i november 1990 ved portalkranen. Som kranfører og koordinator i en funktionærstilling, der krævede maskinmesterbaggrund, fordi kranen ikke bare var en kran. Den var et knudepunkt. En nøglefunktion. Et sted, hvor driften ikke måtte gå i stå. Allerede dér blev tonen slået an: ansvar, kompleksitet og en forståelse for, at tingene på en havn hænger sammen.

Dengang var værftet fyldt med liv. Serieproduktion af containerskibe og tankere. Travlhed i hallerne. Generationer af familier, der havde deres gang på området. Det var en arbejdsplads, man regnede med. En sikker havn – i mere end én forstand.

Men tiderne ændrede sig.

Skibsbyggeriet ebbede ud. Hallerne blev tømt. Græsset begyndte at gro på de arealer, hvor der før var aktivitet på døgnet rundt. For mange var det en svær periode. For Uffe blev det en transformation.

For om noget har hans arbejdsliv været kendetegnet af omstilling.

Fra kranen til nye funktioner. Fra bygninger og udlejning til vedligehold. Fra aktivt nybygningsværft til udviklingen af Lindø Industripark. Uffe var med, da 166.000 kvadratmeter bygninger skulle fyldes med nyt liv. Med nye virksomheder. Nye muligheder. Hver gang et lejemål blev underskrevet, blev der ringet med klokken. Og klokken ringede ofte.

Uffe har i tidens løb bevæget sig på tværs af afdelinger og roller, altid med en åbenhed over for det nye. Hvor andre måske kunne have slået hælene i, har han valgt at følge med. Ikke ukritisk, men konstruktivt. For som han selv siger: Står udviklingen stille, begynder tilbagegangen.

Den tilgang har ikke kun præget hans egen rejse, men også den måde, han har været kollega på. Med indsigt i mange hjørner af organisationen har han haft en særlig forståelse for helheden. For at vi lykkes i fællesskab. For at alle opgaver, store som små, skal løftes, hvis skibet skal frem.

Og fællesskabet har betydet noget.

Med smil på læben fortæller Uffe glædeligt om dygtige kolleger. Om åbenhed og ærlighed. Om at hjælpe hinanden. Om at have et arbejde, der også er en interesse. Det har aldrig været trivielt. Aldrig bare en rutine. Altid en del af noget større.

Før Odense Havn var Uffe 11 år i militæret og var med til store organisatoriske forandringer dér. Måske har netop det givet ham en særlig robusthed i mødet med omstillinger. For også her på havnen har han oplevet nedlukning, usikkerhed og tvivl, og siden genopblomstring, nye strategier og nye forretningsområder.

Gennem årene har han også stået midt i begivenheder, som siden er blevet en del af havnens historie. Blandt andet i forbindelse med de to markante hændelser omkring portalkranen i henholdsvis 1999 og 2008. Oplevelser, der understregede både naturens kræfter og det ansvar, der følger med arbejdet – og som for Uffe blev endnu et vidnesbyrd om, hvor meget der står på spil, når man arbejder i hjertet af en havn.

I dag står Odense Havn et helt andet sted end for 35 år siden. Og Uffe har været med hele vejen. Ikke bare som vidne, men som en del af bevægelsen.

De sidste dage på kontoret har han brugt på at rydde op, strukturere og sikre en god overlevering. Mapper, billeder og viden skal gives videre, så næste generation står godt. Det siger måske i virkeligheden det hele: Ansvarligheden stopper ikke, bare fordi kalenderen nærmer sig pension.

Når Uffe nu går på pension, forlader han ikke en arbejdsplads i stilstand. Han forlader en virksomhed i udvikling. En havn med blik for fremtiden. Og et sted, hvor hans aftryk vil være en del af fundamentet.

Kære Uffe

Tak for 35 års engagement, fleksibilitet og fællesskab.
Tak for at tage ansvar, også når verden omkring dig forandrede sig.
Tak for at være med til at løfte både kraner, kolleger og kulturen herude.

Vi ønsker dig alt det bedste i din nye tid.
Du vil altid være en del af historien om Odense Havns udvikling.

Med stor tak for tiden – Odense Havn