Henrik og ’Sport og Fitness’ holder havnens arbejdere i form

På Odense Havn er der ikke kun plads til store skibe, tunge industriprojekter og komplekse logistikoperationer. Her er også et fællesskab, der minder om en lille landsby, og nu også et fitnesscenter.

Sport og Fitness

der styrker både kroppen, trivslen og sammenholdet blandt de mange medarbejdere på havnen. Her kan havnens medarbejdere tage hånd om kroppen, som hver dag bærer mange af de tunge opgaver.

Et fitnesscenter til gavn for hele havnens fællesskab
Da Henrik, centerejer af Kerteminde og Munkebo ’Sport og Fitness’, første gang læste om udviklingen på Odense Havn, spottede han hurtigt noget:

“Mandskabsmæssigt er det jo nærmest en lille landsby herude,” fortæller han.

Med tusindvis af ansatte, skiftende arbejdstider og fysisk krævende jobs kunne et fitnesscenter midt i havnemiljøet blive et helt naturligt samlingspunkt.
Det blev startskuddet til et fitnesscenter, der i dag ligger i den tidligere kantinebygning, præcis dér, hvor alle medarbejdere passerer på vej til og fra arbejde. Et bevidst valg:

“Alle skal forbi centeret. Det skal være nemt at komme ind og nemt at komme i gang,” siger Henrik.

En havn, der fungerer som et lille lokalsamfund
Hverdagen på Odense Havn er noget særligt. Her arbejder folk side om side: fra specialiserede havnearbejdere til ingeniører, danske og internationale medarbejdere. Henrik beskriver det sådan:

“Det er et lukket område. Det er et fællesskab i sig selv. Man hilser på hinanden, man deler området, og nu deler man også træningsmuligheder.”

Det tydelige fællesskab mærkes også i centeret, hvor mangfoldigheden overraskede Henrik:

“Jeg troede, det ville være en ren mandeverden. Men vi har virkelig mange kvinder, unge, ældre og folk fra mange forskellige nationaliteter. Det er et åbent og inkluderende sted.”

Tunge løft kræver godt udstyr, og centeret går ikke ned på noget
Selvom centeret ligger i en tidligere kantine, er udstyret alt andet end gammelt. Her finder man det nyeste Matrix-udstyr, en amerikansk topserie, der giver medarbejderne mulighed for at træne hele kroppen, uanset niveau.

Henrik fortæller:
“Matrix er noget af det bedste på markedet. Vi har alt, hvad man skal bruge: frie vægte, moderne maskiner og et setup, hvor man kan komme hele kroppen rundt.”

Det robuste miljø på havnen kræver robuste løsninger, og det gælder også i træningslokalet. Her er der plads til både tunge løft, funktionel træning og stille genoptræning.

Træning, trivsel og fleksibilitet. Døgnet rundt
Havnens treholdsskift betyder, at behovet for fleksibilitet er stort. Derfor er centeret åbent 24/7 – 365 dage om året.
Nogle træner før dagens første skift, andre efter og nogle midt om natten.

Henrik forklarer:
“Vi vil gøre det attraktivt at træne herude. Mange bruger centeret som deres center nummer to. Derfor holder vi priserne lave.”

Et spirende sundhedsøkosystem på havnen
Fitnesscenteret står ikke alene. Henrik arbejder lige nu på et samarbejde med en Klinikken Munkebo, en lokal kiropraktor- og fysioterapiklinik, som i forvejen servicerer flere virksomheder på havnen.
Målet er at integrere behandlerrum direkte i centeret, så medarbejderne kan få behandling og gå direkte over til øvelser og genoptræning i maskinerne.

“Det bliver et lille økosystem: behandling, genoptræning og træning samlet ét sted. Det er et kæmpe plus for både medarbejdere og virksomheder,” fortæller Henrik.

Et tilbud, der styrker arbejdsliv og sundhed
Virksomheder på havnen kan lave firmaaftaler, så medarbejderne får adgang på favorable vilkår, og nogle virksomheder giver endda tid til træning i arbejdstiden.

“Sunde medarbejdere er glade medarbejdere og giver færre sygedage. Det er vigtigt for folkesundheden, og det vil vi gerne være en del af,” siger Henrik.

Odense Havn – mere end bare en arbejdsplads
Med fitnesscenteret som nyt samlingspunkt er Odense Havn blevet et endnu stærkere lille samfund. Et sted, hvor man ikke kun arbejder – men også mødes, bygger fællesskab, holder sig stærk og passer på sig selv og hinanden.

Er du nysgerrig på, hvilke muligheder der er på Odense Havn?
Besøg vores udlejningsportal og få inspiration til, hvordan din virksomhed også kan blive en del af fællesskabet herude – måske finder du det perfekte lejemål.

Se alle ledige lejemål her